Kongerslevs historie

Læs mere

Nørre Kongerslevs historie

Læs mere

Komdrups historie

Læs mere

Kongerslev historie

Kongerslev er en meget gammel landsby. Det kan man konkludere ud fra, at de forskellige tiders gravhøje ligger eller lå rundt om byen. Stenalder mod syd- og nordvest, Bronzealder i Heden og på bakken mod nordøst samt jernalder i kæret mod øst.
 
Navnet Synder Kongeslev får den omkring Folkevandringstiden 3-600 e.Kr., men lokalt bruges det navn kun til det officielle. I folkemunde kaldes byen ”Saanbyen” helt op til banens tid.
 
På de gamle matrikelkort kan man se, at byen har været en forteby. Den var ejet af Kongstedlund. Forten udgjordes af området med Mølledammen og anlægget plus bakken neden for kirkegården. Udenom den lå 20 bøndergårde, der hver havde et areal jord vest og nord for byen, samt englod nede i kæret.
De eneste gårde, der skiller sig ud, er Mygdal – eller Møgdal, som den hed efter stedet, hvor den lå vest for byen. Senere blev den flyttet op til sin nuværende placering, samt de 3 gårde nede i kæret, hvor den yderste var Kjellingbjerg og de to andre lå, hvor kridtværket ligger nu.
 
Med navnet Mølledammen skulle man tro, at den vandmølle, der nævnes, lå i nærheden af dammen, men det gjorde den ikke. Der var meget vand, for syd og nordvest var der store bakker, hvor fra kraftige kilder flød. Fra dammen løb vandet ned i byen til en stor dam i præstegårdens have (mellem kroen og N.P. Graversensvej).
 
Fra denne dam var der en stor grøft øst ud af byen til en lille dam på hjørnet af Danmarksgade og La Coursvej (under det røde hus). Her drejede vandstrømmen ud mod Pindstrup, og før den lille grusgrav løb det ned i engen mod vandløbet under Ørnebjerg. Det var her nede i engen, vandmøllen stod. Ejeren af Haelkjærgård har på et tidspunkt fundet resterne af fundamentet og sendt en skitse til Nationalmuséet.
 
Efterhånden blev der færre gårde, for gårdene blev slået sammen til større enheder. I perioden 1637-1772 var bøndergodset i Kongerslev underlagt både Kongstedlund og Randrup, der havde fælles ejer, dog med Kong-stedlund som det store gods. Bønderne blev først selvejere, da Sigvart Alteveld Færch på Kongstedlund gik konkurs 1826. Bønderne fik lov til at købe deres gårde af de nye ejerne, der havde lånt Færch penge.
 
O. 1850 får Kongerslev sit ”R” i navnet. Det skyldes sognepræst Mogens Nielsen, som stavede navnet således i en rapport. Det var forkert. Udtales >Kungsle<, for i Østhimmerland havde man ikke hårde stød i ordene.
 

Kongerslev station

Omkring 1900 tallet

Mølledammen

Omkring 1900 tallet

Den 2. december 1900 blev Kongerslev en stationsby. Driften startede på Aalborg-Hadsund Jernbane – en privatbane med hovedkontor i Aalborg. I starten var der 3 toge hver vej. Det tog 1 time og 40 minutter at kommer til Aalborg og 1 time og 20 minutter til Hadsund.

Kongerslev var en af de større stationer midt på strækningen. Der var bomme ved Kongensgade og Danmarksgade. I starten sat ud af bomdame, men senere kunne bommene sænkes og hejses med vindere ved stationen. Under krigen fik stationen en drejeskive af hensyn til tørvetogene.

Banen resulterede i, at der startede nye virksomheder i Kongerslev. Der blev for eksempel opført et gæstgiveri i 1900 og startet et afholdshotel i 1910. Det andet var købmandsgården, hvor biografen senere kom. Det første havde så stor succes, at der i 1907 blev bygget en førstesal på med nye værelser. Derefter skiftede det navn til Kongerslev Hotel. Det sidste var i det hus, hvor Grillen er i dag.

Før 1908 var der et stort ugentligt kreaturmarked i byen foran stationen ned mod boghandelen og senere over mod N. P. Gravesensgade. Her indsamledes også kreaturer og svin til slagterierne i Aalborg og Hadsund. Desværre var der en stor nedgangstid 1908-13, hvor mange af aktiviteterne og håndværkerne forsvandt igen.

I 1888 startede et mejeri – Neptun. Vand til køling blev hentet via Mejerigrøften oppe fra Mølledammen.

Der var mange forretninger. En overgang var der en brugsforening, 3-4 købmænd, 3 bagere/konditorier, 2 møbelhandlere, karetmagere og 2 smedjer. Kongerslev Hotel/Kro blev opført i 1936 og salen tilbygget i 19xx. Der var mange håndværkere.

Fra 1900 kommer de første bebyggelser nord for banen: Lykkebjerggård (1900), Lykkeshøj (o. 1905) og Nørregård. Senere er Lykkeshøj nedrevet for at give plads til Alderdomshjem (1959), skole (1963) og børnehave. Gadelamperne blev opsat i 1927, og de større veje i byen blev asfalteret i 1938.

Efter den første tid opstod den første mindre industri som små mosebrug i kæret. Firmaet Svendsen udviklede sig fra snedker/tømrer med eget savværk til stor bygmester med gipsflise- og parketfabrik. Pindstrup Mosebrug startede i 1954 en briketfabrik og i 1956 en spagnumfabrik, der eksporterede havespagnum til Tyskland og USA.

Der var mange mindre kalkværker på egnen, men Kongerslev Kalk startede i starten af 1950’erne med produktion af jordbrugskalk. Mergelgården fra Spentrup startede o. 1963, hvor Kongerslev Kalk er nu, men blev opkøbt af Kongerslev Kalk.

Hadsundbanen lukkede den 31. marts 1969.

Komdrup og Lindenborg Å

Højmosen i Lille Vildmose

Gravhøjene oppe på heden

Kongerslev natur og fritid

I Kongerslevs nærmeste omegn er der masser af mulighed for naturoplevelser og motion. Der er fri adgang overalt med ansvar.

Mølledammen

Inde midt i Den gamle By i Kongerslev ligger den idylliske Mølledam – med det tilhørende anlæg for enden af Lergravsvej. Her er der alle muligheder for rekreation. Børnene kan lege og ”fiske”, og forældrene drikke kaffe ved de opstillede borde.

Anlæg ved skolen

Lige ovenfor Kongerslev Skole er der lavet et anlæg ”Naturparken Kongerslev” med mange muligheder for rekreation og for børns leg. Der er store bålhytter, spændende stier, cykelstier med forhindring og legeredskaber for børn.

Den bedste legeplads for børn er skolens legeplads, der ligger med adgang fra anlægget.

Kongerslev Præstegaardshede

Oppe på bakkerne over kirken ligger heden. Man kan komme derop fra spejderhytten eller fra den gamle kirkevej bag om præstegården.

Heden har endnu lidt lyng, og midt i ligger de flotte gravhøje fra Bronzealderen, hvor fra der er en fantastisk udsigt ud over mosen, Mulbjergene, Tofte Skov og det blå Kattegat bag ved.

En vandre- eller løbetur heden rundt på stien ved gravhøjene og ned gennem dalen giver god motion, da der er store terrænforskelle. Der er fri adgang.

Lille Vildmose

Mosen er et fantastisk sted både for naturinteresserede, motionister og familie på søndagsbesøg. Først og fremmest kan man besøge Lille Vildmosecentret og se udstillingen, se vildsvineunger blive fodret eller køre en tur med tørvetoget. Alt hvad det sker på centrets areal koster entre.

Alt andet er gratis. En vandretur på Kællingbjergstien op på Kællingbjerg Klint og ned til Sigsgaard, vandring ind til Rovfugletårnet, vandretur tværs over Portlandsmosen til de store vandfyldte gravebaner fra krigens tid, vandretur ind til ”midt på” højmosen eller besøg i Toftesøtårnet. Stierne er mere eller mindre spanget og kan benyttes uden støvler.

Hvis man er interesseret i dyr (elge-kronhjorte), fugle (ørne-rørdrum-traner), insekter eller planter, er mosen et fantastisk oplevelsesområde.

En cykeltur i mosen giver ikke meget på det flade terræn, men tag en cykeltur fra Kongerslev til Kongstedlund og op over bakkerne ned til Langelinie og ud til Tofte Sø, så skal sveden nok komme frem.

Lindenborg Å

Fra Kongerslev mod Refsnæs kan man vandre eller cykle ud til Komdrup Grusgrav og stedet, hvor Komdrup Station lå, og fortsætte på den asfalterede cykelsti over Refsnæs Holm ud til broen over Lindenborg Å. Det er en flot tur til et fantastisk sted.

Vil man variere turen, kan man i stedet tage grusvejen bag ”Komdrup Station”. Så ender man, hvor Komdrup Å løber ind i Lindenborg Å.

Seefeldslund

En meget benyttet vandrerute er op over Heden til Seefeldslund og op og ned gennem bakkerne ved Randrup Mark og ind til Kongerslev igen ved Pindstrup og Svendsen. En dejlig tur.

En vandre- eller cykeltur på den gamle Hadsundbane fra Kongerslev forbi Randrup til Bælum er heller ikke at foragte.

Skrevet af Søren Chr. Jensen