Drømme og ønsker for 9293.dk

I “Udvikling i din by, Kongerslev” gruppen på Facebook, har der været et opslag omkring ønsker for de “åndehuller” Kongerslev, men naturligvis også Nr.Kongerslev og Komdrup, har. Er der et sted der er “favoritten”, er der steder der kunne opgraderes o.s.v. Flere har benyttet sig af muligheden og kommet med deres bud på go’e steder og steder der godt kunne trænge til en “kærlig hånd”.

Der er bl.a. kommet ønsker om lidt legeplads ved Mølledammen, ligesom der er kommet forslag op om en “badebro” ved Mølledammen, så man fra den kan nyde det livlige vandliv under og på overflade. Skolen og mange børnefamilier bruger området til bl.a. at kigge på haletudsernes udvikling og som et udflugtsmål i skyggen under de store træer. Der er også borgere, som har ønsket en lille legeplads i den ende af byen, så ikke al fokus på leg er omkring natur- & aktivitetsparken, samt skolen. I skrivende stund er der ved at blive undersøgt muligheden for begge dele, da Mølledammen hører under naturbeskyttelsesloven. Så skal der søges om div. byggetilladelser, derudover også fonde og laves aftaler om vedligeholdelse inden alt dette kan blive en realitet. Der opdateres så snart der er nyt!

Der er også blevet kommenteret på byskiltene til Kongerslev, at de trænger til lidt nyt træ og en omgang maling, men så vidt Samrådet 9293 lige ved, så er der fokus på dem fra Kommunens side, da vist ikke er helt lovlige længere, men der opdateres omkring disse, når Samrådet 9293 ved mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *