Kongerslevs historie

Læs mere

Nørre Kongerslevs historie

Læs mere

Komdrups historie

Læs mere

Komdrups historie

Komdrup ligger idyllisk på siden af Kongerslev Bakkø ud mod de brede enge mod Lindenborg Å. De flade enge og Lindenborg Å er de nærmeste naturområder og et besøg værd via markveje eller banestien mod Vaarst.
Komdrup hed oprindeligt 1319 Kommæthorp – Kongdrup – afbyggerby fra Sdr. Kongerslev.
 
Stammer fra ca. 1100. Torp betyder et sted slaver har ryddet for deres herre. En tølper er oprindeligt en mand, der har boet på torpen. -drup byerne er fra torptiden 1100-1300 og er oprindeligt navne på store gårde. Torp kommer af torpa – skare (af trælle?) Komdrup kommer måske af kongens skare?
Den er af typen langby – på langs af højdekurverne og er beliggende på skråningen af bakkeøen mod vest på langs af højdekurverne, så der var lige nem adgang til højmarken og til engene.
Der har været 2 herregårde i Komdrup: Komdrup Hovedgård (med voldgrave) i landsbyens vestlige udkant og Komdrup Østergård øst for kirken. Disse gårde var ikke større end de andre gårde, men de var ejet af adelsmænd.
Fra Sdr. Kongerslev gik en vej til Komdrup ud gennem Mulddal mod Refsnæs. Hvor bakken klinger af drejede vejen rundt og ind mod Komdrup (og videre mod Refsnæs).
Fra Komdrup gik senere en vej videre til Lindenborg. Vejen direkte over bakken fra Komdrup til Sdr. Kongerslev blev udført i 1895. Komdrup havde en station på Hadsundbanen ca. 1 km ude mod nord fra 1904 til 1969 (trinbrædt).
Der har udelukkende været mindre handels- og håndværksvirksomheder blandt andet en Brugs (senere købmand) og smedjer.
Helt fra 1768 nævnes en skole i Komdrup. Den nye skole midt i landbyen blev bygget i 1910.
Kirken stammer fra Valdemarstiden ca. 1200 og hørte under Refsnæs. Kirken er opført i romansk stil med skib og kor. Materialet er granitkvadere, men nordsiden og korgavlen er dog udmuret med munkesten. Nordsiden har ingen vinduer. Kirken har fladt bjælkeloft.
 
I 1884 blev det meste af kirkens søndre side omsat, samt en del af nordsiden og vestgavl. Et våbenhus i træ blev erstattet med et i røde teglsten.
På kirkegården er en gravsten over Hans Fædder til Refsnæs, samt et stort sarkofagagtig monument af marmor og sandsten over J.J. Fædder og hustru Anne Maria Dorothea Charisius.
Refsnæs, Baggesdam, Treskjeldgård, Krogsgård og Komdrup Hovedgård.
Fra oldtiden er der 2 gravhøje ved Refsnæs, hvoraf den ene er stor. Der har tidligere været 3. Der er endvidere kendskab til 1 dysse og 2 gravhøje, der er blevet sløjfet. På Refsnæs mark er der fundet en stor rund stensætning med grave fra yngre romersk jernalder. Længere ude i kæret er der fundet en besynderlig stensætning med to 87,5 meter
lange stenrækker med 100 sten. Stensætningen hører sandsynligvis til samme tid som stensætningen og synes at være en landgangsbro.
På Komdrup Holm er der gjort gravfund fra stenalderen.